7. feb. 2010
Af af Lisbeth Grube

Cecilie Beck kureret for sin edderkoppe-fobi

Cecilie Beck
Cecilie Beck
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BADET
TV 2-værtinden Cecilie Beck var skeptisk inden hun gennemgik behandlingen for edderkoppe-fobien - men den virkede.

Som nyhedsvært lader Cecilie Beck sig ikke skræmme - men det stik modsatte sker, når hun ser en edderkop.

Cecilie nærer en dyb angst for de kriblende kryb. En lammende fobi, som TV-værten nu forsøger at slippe af med i sundhedsprogrammet "Praxis" på TV 2.

- Det er noget underligt, irrationelt noget, for jeg ved jo godt, at edderkopper i Danmark ikke er farlige. Men jeg er sindssygt bange for dem, hvis de er oppe på en vis størrelse, erkender Cecilie, inden hun går i behandling hos terapeut Lars Mygind, der benytter sig af tankefeltterapi.

- Jeg tror under ingen omstændigheder, han kan få mig til at røre ved en edderkop, spår hun.

Men det er præcis, hvad hun kommer til. Efter intensiv behandling, gys og gru aer Cecilie Beck en velvoksen, behåret fugleedderkop. Den får sågar lov til at spadsere på hendes arm og trone på hendes hoved, mens Cecilie selv er målløs over, at angsten er væk.

Læs mere om: