24. dec. 2013
Af af Liz Rørsig
Cecilie Beck: Sådan bliver min juleaften på job
Cecilie Beck
Cecilie Beck – vært på 19- Nyhederne har julevagten den 24. december.
– Jeg sad selvfølgelig hellere hjemme hos familien, men når det nu skal være, så er det faktisk en meget hyggelig dag. Der plejer sjældent at ske det helt store, så der bliver lidt ekstra tid til at hyggesnakke med kolleger, og så plejer vi at gå samlet i kantinen og spise and.
Bagefter skal jeg til mine ekssvigerforældre, hvor min eksmand er med børnene, (Astrid, 16, og Frida, 11, red.), så jeg når at få en halv juleaften med dem.
– Vi laver ikke nogen erstatnings-juleaften, men jeg er en stor julefanatiker, så vi har så mange andre juletraditioner, så der bliver masser af julerier alligevel – også med Rasmus (Tantholdt, red.), men det bliver bare ikke juleaften.