4. okt. 2015
Af af Karina Didriksen

Cecilie Frøkjær bakker op om Knæk Cancer

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/kn_k_cancer3550.jpg
Foto: Birger Storm
Cecilie Frøkjær er knæk Cancer-ambassadør sammen med Morten Ankerdal. Og duoen er blandt værterne til det store indsamlingsshow på TV 2 lørdag den 24. oktober.

Cecilie Frøkjær har haft kræft tæt på, så derfor vil hun gerne støtte den gode sag.

– Jeg har en veninde, som har haft brystkræft. Jeg var med under hele forløbet, og hun lavede en gruppe af veninder omkring sig, som hjalp hende med alt det praktiske. Hun organiserede det hele og uddelegerede opgaver, og jeg var en af dem, der skulle med hende på hospitalet. Man skal virkelig have kampånd som kræftpatient, og for mig var det meget lærerigt at sidde ved siden af, når hun fik kemo. Hun fik fjernet sit ene bryst og er heldigvis rask i dag, fortæller Frøkjær, som efterfølgende ændrede sin livsstil.

– Jeg holdt fuldstændig op med at ryge nytårsaften 2013, og jeg festryger ikke engang mere. Jeg havde rygeplaster på indtil da, men nu er jeg fuldstændig clean. Jeg går op i at spise sundt og få motion nok, fordi det er en investering i mit eget liv. Der er selvfølgelig ingen garantier, men det fungerer godt for mig.

Læs mere om: