12. maj. 2018
Af Liz Rørsig

Cecilie Frøkjær fylder 50: Sådan fejrer jeg min fødselsdag

Cecilie Frøkjær
Cecilie Frøkjær.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Cecilie Frøkjær har en optur over, at hun lørdag den 12. maj bliver 50 år. - Det er cool, synes den sympatiske TV 2-vært.

- Jeg synes, at 50 er et flot tal. Tænk, at jeg er nået hertil. Det er total fedt, siger Cecilie Frøkjær til BILLED-BLADET om den runde fødselsdag, som hun kan fejre i dag, lørdag den 12. maj. Det gør hun ved at holde en fest for de nærmeste.

- Jeg kan ikke rigtigt lide at blive fejret, for jeg er hele tiden panisk optaget af, om gæsterne hygger sig. Jeg føler mig så ansvarlig og kan egentlig først nyde festen, når alle er gået, forklarer fødselaren, der har en optur over det runde tal.

Mit liv er skønt

- Jeg er fuldstændig cool med at fylde 50 og har ingen kriser over tallet. Det havde jeg heller ikke, da jeg fyldte 30 og 40. Jeg synes, at jeg er så heldig. Mit liv er skønt, og der er ikke noget, jeg mangler. Alt står åbent, og jeg føler, at der er så meget, som ligger foran mig – og så meget godt bag mig, lyder det fra Cecilie.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med den runde fødselsdag!

Se skønne billeder af Cecilie Frøkjær gennem karrieren:

GALLERI: Cecilie Frøkjær

Læs mere om: