Søndag, 12. maj 2013 - af af SØNDAG, Aller Media

Cecilie Hother: Derfor skiftede jeg fra DR

Cecilie Hother
Cecilie Hother
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Cecilie Hother begyndte på TV 2 som vejr-vært. Så skiftede hun til vejret på DR og nu er hun tilbage på TV 2 som vært på TV 2 Fri.

I 2008 begyndte Cecilie Hother som vejr-vært på TV 2. I 2012 skiftede hun TV 2 ud med konkurrenten på DR. Og nu er den smilende vejrvært så vendt tilbage til udgangspunktet. Dog ikke som vejrvært, men som vært på TV 2s nye kanal TV 2 Fri.

Hun fik et tilbud, som ’jeg simpelthen ikke kunne sige nej til’, siger Cecilie Hother til SØNDAG, og fortsætter:

- Men jeg tænkte meget over det, siger hun.

Hvor tit får man chancen for at starte en ny TV-kanal

Fra 5. maj, hvor den nye kanal gik i luften har Cecilie Hother altså skiftet fem-døgns prognoserne, regn, sol og sne ud med tv om udeliv og indesysler, om hus, have, hobby og alt det, vi går og laver, når vi har fri.

Og selv om Cecilie Hother har været glad for vejr-jobbet, så kunne hun ikke sige nej til tilbuddet om at blive vært på TV 2 Fri.

– Jeg var glad for at være på DR. Det var jo dér, jeg havde drømt om at nå hen engang. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Men jeg har altid godt kunnet lide udfordringer. Jeg er ikke det mest tryghedssøgende menneske, der findes. Og hvor tit får man chancen for at være med til at starte en ny TV-kanal, siger hun.

Jeg havde lyst til at prøve kræfter med noget andet

Tilbuddet lagde sig så også lige op ad en anden drøm, Cecilie Hother gik med – nemlig drømmen om at prøve noget andet end vejrudsigter.

– Ikke fordi der er noget i vejen med at lave vejr. Det synes jeg stadig er spændende. Men jeg havde bare virkelig lyst til at prøve kræfter med noget nyt. Så kan man måske mene, at jeg burde vælge noget mere trygt. Nu er jeg igen ansat i et produktionsselskab, som jeg var, da jeg lavede TV 2 Vejret. Det er en mere usikker karrierevej. Her ved man aldrig, hvad der sker. Det var også derfor, jeg skulle tænke mig grundigt om. Og ja, så har jeg altså sat mig selv ud på vippen – igen, siger hun.

LÆS OGSÅ:
Caroline Boserup stoppede på TV 2 efter skilsmissen med Rasmus Tantholdt. Her fortæller hun hvorfor hun valgte at sige endnu et job op – denne gang på Aftenshowet

LÆS OGSÅ:
Cecilie Hother har haft, hvad hun selv kalder en sigøjner-agtig barndom, hvor hun har gået i 5 forskellige folkeskoler. På soendag.dk fortæller hun, hvad det har betydet for hende

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden