Cecilie Hother: Hemmeligheden bag min gode kulør
"Jeg vil godt indrømme, at jeg snyder. Og jeg snyder rigtig meget. Det tror jeg faktisk de fleste kvinder, som bruger makeup, gør. Vi vil gerne være den bedste version af os selv, så det er bare på med krigsmalingen." TV-værten Cecilie Hother er helt åben på sin blog - ceciliehother.dk - når hun røber hemmeligheden bag sin gode kulør.
Helt pjattet med det
Hun skriver, at hun gerne vil se lidt menneskelig ud - ikke mindst nu, hvor alle vi med skandinavisk udseende ser lidt blågrå ud. Så Cecilie "snyder". Hun benytter sig af spray-tan og skriver, at hun er "helt pjattet" med det, fordi det tager så kort tid, og så "ligner man lige pludselig én, der har været en tur til for eksempel Brasilien i en uge."
Cecilie Hother fortæller, at hun allerede som ung droppede turene i solariet, da det kom frem, at det havde en masse skadelige effekter. Så i stedet tager hun til Bagsværd - til salon Louiza - hvor hun får sprayet sin smukke kulør.
Læs mere på Cecilie Hothers blog ceciliehother.dk