28. aug. 2015
Af af Liz Rørsig og Juliane Olsen

Cecilie Hother: Mont Blanc må vente til næste år

Cecilie Hother
TV-værten Cecilie Hother skal ikke indtage Mont Blanc, da risikoen for sneskred i øjeblikket er for høj - derfor bliver det i stedet det nærliggende Mont Blanc du Tacul, der bliver målet.
Foto: Privat
TV 2-Fri værten Cecilie Hother har på grund af sikkerhedsrisiko måtte ændre sin plan om at bestige Mont Blanc og i stedet indtage en anden nærliggende bjergtop.

Den 36-årige TV-vært Cecilie Hother har over fire måneder trænet op til at bestige Europas højeste bjerg, Mont Blanc, men her i sidste øjeblik er planerne desværre blevet ændret.

Cecilie Hother skulle gøre turen til fordel for Børneulykkesfondens projekt ”Climb for Charity”, men den høje temperatur har øget risikoen for sneskred.

Derfor bliver det ikke Mont Blanc men det nærliggende Mont Blanc du Tacul, der skal indtages af gruppen.

LÆS MERE: Cecilie Hother er blevet udfordret af Peter Tanev

Cecilie Hother har fejret kæresten

- Så må Mont Blanc vente til næste år. Nogen siger, at det andet bjerg er teknisk sværere, men det er mere sikkert at bestige det nu, siger Cecilie Hother til BILLED-BLADET.

I forvejen har TV-værten allerede indtaget bjerget Téte Blanche på 3400 meter i onsdags, men da det er Børneulykkesfonden hun er sendt af sted for, bliver sikkerhedsrisikoen taget alvorligt.

Cecilie Hother har siden tilbragt tiden med at nyde de 20-25 grader iført shorts og i selskab med kæresten Thomas Gregers Honoré, der fejrer sin fødselsdag under turen.

Cecilie Hother glæder sig

Lørdag går det altså løs for Cecilie Hother og hendes gruppe, og det bliver samtidig første gang, at TV-værten skal op over 4000 meter.

- Jeg glæder mig, og synes det er sjovt men møghårdt, for man er oppe i højderne, og jeg kan godt mærke, at luften er tyndere, så man bliver lettere forpustet, siger Cecilie Hother.

Se i videoen her, hvordan TV-værten træner sikkerhed med sin gruppe inden turens højdepunkt.

Læs mere om: