6. nov. 2010
Af af Liz Rørsig

Cecilie Hother og Mads Vad: Venner for livet

Cecilie Hother og Mads Vad
Cecilie Hother og Mads Vad
Foto: Birger Storm
Cecilie og Mads er blevet sande venner, og det vil de værne om.

TV 2's vejrvært, Cecilie Hother, blev inviteret i Tivoli af sin Vild med dans-partner, Mads Vad. Parret havde trænet dans om formiddagen, og herefter ventede en tur i karrusellen samt middag i Grøften, som er Mads' favoritrestaurant.

Anledningen var et middags-væddemål om den salsa-kjole, Cecilie havde på i det fjerde program.

- Der var en lille krise omkring kjolen. Den var i en pangfarve, den var kort og Cecilie skulle danse salsa - det hele var grænseoverskridende, så jeg måtte lokke med et væddemål for at få hende i den, forklarer Mads.

Væddemålet gik på, om kjolen ville blive ugens Vild med dans-kjole i BILLED-BLADET. Mads sagde, at det blev den helt bestemt, mens Cecilie tvivlede. Mads tabte væddemålet.

I Tivoli bliver de to dansemus mødt med glade tilråb fra havens gæster, der genkender parret og kommer med søde hilsner.

Cecilie og Mads kvitterer med "Tusind tak skal I have" og en hurtig snak.

Kemien mellem de to er i top. På skærmen er de store smil fremme, og der bliver også grinet denne eftermiddag.

Når Vild med dans er slut, skal venskabet fortsætte. Det har hun og Mads allerede lovet hinanden.

- Vi har lavet en pagt, hvor vi har aftalt, at vi skal ses minimum to gange om måneden, røber Mads, og Cecilie nikker.

Læs mere om: