27. jul. 2014
Af af Niels Burgos

Cecilie Hother på krydstogt med far

Cecilie er spændt forud for sit livs første krydstogt.
Cecilie er spændt forud for sit livs første krydstogt.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
TV-værten elsker at være i Danmark om sommeren - men har planlagt et krydstogt i vikingernes fodspor med sin far.

- Jeg har et par småferier planlagt hen over sommeren, men jeg nyder virkelig Danmark på denne årstid, så jeg prøver også at bruge tiden herhjemme.

TV-værten Cecilie Hother har ingen problemer med at lægge bånd på sin eventyrlyst, når sommeren brager ned over Danmark. I et interview med Ekstra Bladet, fortæller hun, at de helt store udlandsrejser bliver det ikke til denne sommer.

- Men jeg skal bl.a. på Skanderborg Festival, tilføjer hun.

Til gengæld er der allerede planlagt en længere sørejse - og det bliver en debut for Cecilie.

- Min næste længere rejse er tema-krydstogtet "I vikingernes fodspor", som jeg skal af sted på sammen med min far. Jeg har aldrig været på krydstogt før, og vi slipper for at skulle flyve til udlandet, fordi vi boarder i København. Turen går herfra til Dublin, Reykjavik, Thorshavn, Lerwick, Ålesund og Bergen, siger Cecilie.

Hun håber dog fortsat en dag at kunne vende tilbage til Latinamerika.

- Latinamerikanere er nogle af de varmeste og mest gæstfrie mennesker, jeg har mødt. Jeg kunne godt tænke mig at komme langt væk fra civilisationen - derhen, hvor der stadig er uberørt, siger TV-værten, der siger, at hun altid har haft udlængsel i blodet, siden hun som bare 13-årig var på sin første alene-rejse i tre uger til England.

Læs mere om: