17. jul. 2017
Af Juliane Olsen

Cecilie Hothers skønne foto: Mormor, mor og datter

Cecilie Hother
Cecilie Hother
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Vejrværten Cecilie Hother er på ferie på Mallorca med familien, og her er der blevet anledning til et skønt billede af tre generationer.

Den 38-årige vejrvært Cecilie Hother har taget hele familien med på en skøn tur til Mallorca, og her nyder hendes etårige datter Ellinor solen.

Mormor er nemlig med på ferien, og hun er glad for at være i selskab med sit lille barnebarn, og det skulle naturligvis foreviges.

- Her er vi så, 3 generationer. Mormor, mor og datter!...i TOTAL FERIESTEMNING!!!!, skriver Cecilie Hother til billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

Cecilie Hother holder sommerferie

Ud over Cecilie Hothers mor så er vejrværtens kæreste Thomas Gregers Honoré og hans to sønner fra tidligere forhold også med på ferien.

Der er dømt to ugers total feriehygge i det spanske, mens Cecilie Hother holder sommerferie fra sin vikartjans på TV 2 Vejret.

Efter sin barsel med datteren er vejrværten desuden i gang med TV-programmer til TV 2 Fri sammen med blandt andre kollegaen Ellen Nybo.

Vejrvært har nydt barsel

Den 13. juli sidste år kom lille Ellinor til verdenen, og hun vendte op og ned på den rutinerede vejrværts hverdag.

Her til sommer vendte Cecilie Hother så tilbage til sit TV-arbejde efter at have nydt næsten et års barselsorlov i fulde drag.

Men der er altså også blevet plads til ferie med familien, og vejrværten satte i starten af juli kurs mod den spanske ferieø.

Læs mere om: