
Cecilie Lassen reagerer voldsomt på fejl i Spillet: Det var meget værre i virkeligheden
I "Spillet" begår Cecilie Lassen en fodfejl af dimensioner, da hun i kampens hede i arenaen kommer til at smide en bold i en forkert cylinder og dermed sender sig selv og sin makker, Victor Emil, ud af dagens udfordring.
- Jeg får bare lavet en fejl - det er det, man kalder "human error", fortæller hun til BILLED-BLADET, da vi spørger hende ind til fejlen, som hun forklarer med, at hun var i en "adrenalinbrandert".


Alle andre må fejle
Fejlen fremprovokerer en nedsmeltning hos den tidligere kongelige balletdanser.
- Alle andre må fejle. Men ikke mig, siger hun i programmet.
Og sådan vidste hun faktisk ikke, at hun havde det.
Til BILLED-BLADET fortæller hun, at hun faktisk reagerede voldsommere på sin fejl, end man ser i programmet.
Se hende forklare situationen i videoen øverst i artiklen.
