Tirsdag, 6. september 2022 - af Karina Didriksen

Cecilie Schmeichel om Vild med dans: Jeg er ikke med for at tabe mig

Cecilie Schmeichel.

Cecilie Schmeichel. 

Foto: Martin Høien
Influenceren Cecilie Schmeichel glæder sig til at give den gas på dansegulvet i ”Vild med dans”.

En drøm gik i opfyldelse for Cecilie Schmeichel, da hun blev spurgt, om hun ville være med i ”Vild med dans”.

Den 32-årige influencer, som er datter af fodboldlegenden Peter Schmeichel, glæder sig til at give den gas på dansegulvet, men hun understreger, at hun ikke er med for at komme i bedre form.

- For mig handler det ikke om vægten eller om at tabe mig. Det handler om at have det godt i min krop, og det, synes jeg, er den fedeste følelse, sagde Cecilie Schmeichel med et smil, da BILLED-BLADET mødte hende på et pressemøde.

Der sker noget nu

Cecilie Schmeichel er i fuld gang med at øve den cha cha cha, som hun skal danse med partneren Damian Czarnecki til premieren.

Selv om ”Vild med dans” ikke er gået i gang endnu, kan hun allerede se en forskel på sin krop efter den hårde træning.

- Jeg kan mærke på mit tøj, at der sker noget. Nu går jeg for sjov på vægten, selv om det ikke betyder noget for mig, og på tøjet kan jeg mærke, at der er kommet muskler andre steder, fortalte Cecilie Schmeichel og tilføjede:

- Jeg er typen, at når jeg går i gang med at træne, så sker der også noget. Mine bukser sidder anderledes nu, men når jeg træner mine overarme, bliver de bare større, ikke tonede eller mindre.

Foto: Martin Høien

”Vild med dans” sæson 19 har premiere fredag den 9. september kl. 20.00 på TV 2.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden