Cecilie Stenspil: Skønt at have bror med i Badehotellet
Cecilie Stenspil var ekstra glad for mandagens afsnit af ”Badehotellet” på TV 2. Cecilie, som spiller den skønne fru Aurland, fik nemlig charmerende selskab af lillebror Simon Stenspil, der dukkede op som vagabonden Valter.
På Instagram har Cecilie postet dette herlige, smilende søskende-foto, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Simon har fået tandlak på, og Cecilie er ved at få sat hår i sminken:
Et billede slået op af Cecilie Stenspil (@ceciliestenspil) den
4. Jan 2016 kl. 4:00 PST
Og 36-årige Cecilie Stenspil lægger ikke skjul på, at hun er stolt af sin 32-årige lillebror:
- Det er rigtig skønt, at min bror også er med i "Badehotellet". Vi har ingen scener sammen, og jeg vidste slet ikke, han skulle være med, før han ringede mig op og fortalte, han havde fået rollen. Min bror er en rigtig dygtig skuespiller, og han har haft nogle gode dage på hotellet sammen med bl.a. Bodil Jørgensen, fortæller Cecilie til BILLED-BLADET.
Simon og Cecilie Stenspil til Aarhus sammen
Det talentfulde søskendepar spillede første gang sammen, da de i 2014 var på scenen i en Rolling Stones-teaterkoncert. Og fra april spiller de begge med i ”Fornuft og følelse” på Aarhus Teater
Læs det store interview med Cecilie Stenspil i BILLED-BLADET nr. 53, 2015.