Chris Christoffersen og Luise Dons er ude af Vild med dans
Basketballspiller Chris Christoffersen og Luise Dons er ude af "Vild med dans" efter afgørelsen fredag aften.
Det skete efter, at parret blev dømt til omdans mod Karen Mukupa og Michael Olesen.
- Det har været en kæmpe ære og fantastisk at være med, sagde basketballspiller umiddelbart efter slaget var dømt tabt.
Aftenen bød på et væld af farverige latindanse, men der var altså ikke mere at hente for konkurrencens høje sportsmand og hans partner.
LÆS MERE: Her er parrene i "Vild med dans"
Parret fik lavest point
Chris Christoffersen og Luise indkasserede blot ni point fra dommerne, og seernes stemmer var altså ikke nok til at redde de to.
Fra start var der lagt odds på, at Chris Christoffersen ville takke i konkurrencen som den første, men sportsmanden har overraskende hængt ved - indtil i aften.
Aftenens suveræne par var til gengæld James Sampson og Mie Moltke, der fik tildelt hele 25 point og flotte roser fra dommerbordet.
Årets sæson har budt på flere overraskelser, og det er umiddelbart svært at forudse klare favoritter, da pointene skifter fra program til program.