17. apr. 2013
Af Helle Skram de Fries

Christian Bitz forlader TV 2

Christian Bitz
Christian Bitz
Foto: Lars Laursen
TV 2s faste ernæringsekspert bliver vært på nyt DR1-program.

Christian Bitz skifter nu kanal fra TV 2 til DR1. DR er snart aktuel med et nyt program om fødevarer og sundhed, og her har de gaflet den dygtige Christian Bitz til værtsrollen.

I det nye program, der har premiere sidst på sommeren, vil han hver uge dykke ned i danskernes indkøbskurv for at undersøge, hvad vores fødevarer egentlig indeholder.

Christian Bitz er uddannet i human ernæring og har også på et personligt plan interesseret sig meget for kost, motion og sundhed. En interesse der startede, da han som ynge var model og deraf fik en nærmest sygelig interesse for mad - af angst for at blive tyk. I dag er den interesse vendt til noget sundt og fagligt meget velfunderet.

- Jeg glæder mig til at være med til at lave et sundhedprogram på DRs hovedkanal. Samtidig er det en fantastisk mulighed for at hjælpe danskerne med at sortere i deres viden og sætte sundhedsmæssige informationer i perspektiv, siger Christian Bitz.

På DR er man også glade for at have hyret netop Christian Bitz som vært.

- Christian er en blændende formidler og har stor faglig viden på området. Derfor passer han perfekt til vores nye program. Han har skåret gennem sundheshysteriet og giver et mere realistisk billede af, hvad der skal til for at leve sundere, siger kanalchef for DR1, Lotte Lindegaard.

Christian Bitz er uddannet canc.scient. i human ernæring og er p.t. forskningschef på Herlev Hospital. Han har i flere år været fast ernæringsekspert på TV 2.

Læs mere om: