23. feb. 2022
Af Karina Didriksen

Christian Borregaard om 3xBeliggenhed: Det sker for første gang nogensinde

Christian Borregaard og Sara Lygum.
Christian Borregaard og Sara Lygum.
Foto: Mastiff/TV 2
Boligeksperten Christian Borregaard afslører, at der bliver slået vilde rekorder i den nye sæson af TV 2’s ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.

Christian Borregaard og Sara Lygym har atter været på boligjagt og er tilbage med spritnye afsnit af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” på TV 2.

Den nye sæson af det populære boligprogram blev optaget i efteråret og er helt speciel.

- Der bliver slået flere rekorder i den her sæson. Der er blandt andet de færreste antal boliger til salg, end vi nogensinde har oplevet, mens vi har lavet programmet, fortæller Christian Borregaard til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Det er et presset og hæsblæsende boligmarked, renten er ret lav historisk set, og der er ikke ret mange boliger at vælge imellem. Der er færre boliger at kæmpe om, og så løber man nærmest om kap for at være den, der kommer først.

Slår to vilde rekorder

Christian Borregaard afslører, at der allerede i sæsonens første afsnit onsdag aften kommer nogle vilde tal på bordet.

- Vi har to rekorder, som bliver slået i det første program i sæsonpremieren. Det er både den højeste pris i programmets historie og det største nedslag i pris, fortæller ejendomsmægleren og tilføjer med et smil:

- Så det kan stadigvæk lade sig gøre i det marked, vi er i, selv om det er svært.

Det er parret Cecilie og Christian, som har omkring 10 millioner kroner på lommen, og som man kan møde i sæsonpremieren, når jagten går ind på et hus i Nordsjælland.

https://imgix.billedbladet.dk/154e286c-8757-41ba-a9d6-c7519a961d88web.jpg
Foto: TV 2

Sæson 13 af ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” har premiere på TV 2 onsdag den 23. februar kl. 20.00.

Læs mere om: