Annonce
6. nov. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Christian chokerede kvinderne i Bachelor: Men for Stephanie var virkeligheden en helt anden

Stephanie og Christian dater i "Bachelor".
Stephanie og Christian dater i "Bachelor".
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Annonce
Nu fortæller Stephanie hele sandheden om, hvad der skete, efter kameraene slukkede på hende og Christians overnatningsdate.

Christian overraskede, da han valgte at tage ordet før ugens roseceremoni i ”Bachelor”.

Her lagde han alle kortene på bordet og fortalte kvinderne, at han var nødt til at mærke efter og lige træde et par skridt tilbage.

Abonnement på BILLED-BLADET

Kvinderne så chokerede ud, men for Stephanie var virkeligheden en helt anden.

Annonce

Hun afslører nemlig overfor BILLED-BLADET, at Christian allerede havde fortalt hende det.

– Det var ikke noget, der kom bag på mig. For Christian og jeg havde snakket om det hele på vores overnatningsdate. Vi sad oppe til langt ud på natten, og her fortæller han mig, at han godt kan mærke, at han ikke er der, hvor han troede, han ville være følelsesmæssigt på det tidspunkt, og at det tager tid for ham at få følelser for nogen, fortæller Stephanie, der kunne spejle sig i det, han fortalte.

Annonce

Stephanie var taknemmelig for, at Christian delte det med hende, og de blev enige om at tage tingene stille og roligt.

Undrede sig over kommentar

Dog var der én ting, der undrede hende, og det var Christians kommentar om, at han måske var kommet til at sige noget på en date, som han ikke helt havde ment.

– Jeg bliver forvirret over, at han siger, at han måske er kommet til at tale lidt over sig, for jeg føler, at vi havde en ærlig snak om netop det, han fortalte, forklarer Stephanie.

Annonce

Hendes fornemmelse var, at de andre kvinder nok havde flere følelser i spil, end hun havde på det tidspunkt, og at den kommentar måske nok var møntet på en af de andre end hende.

– Jeg tror ikke, jeg var det samme sted følelsesmæssigt som de andre kvinder. Jeg syntes, han var sjov, flot og interessant, og derfor gjorde det også en kæmpe forskel for mig, og jeg kunne slappe mere af, efter han fortalte det, lyder det fra Stephanie.

Du kan se "Bachelor" hver tirsdag-torsdag fra kl. 6.00 på TV 2 Play og på TV 2 Echo kl. 7.00.

Mere om: