15. mar. 2022
Af Liz Rørsig

Christian Degn om at lave tv med sin far: Derfor er det noget helt særligt

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-03-15t143741.313.png
Foto: TV 2
Christian Degn har sammen med sin far, Jens Degn, premiere på sæson nummer to af det populære program: ”Alt det min far ikke har lært mig” på TV 2.

Christian Degn skal igen lære nye ting af sin 73-årige far, Jens Degn.

Det sker i sæson nummer to af ”Alt det min far ikke har lært mig”, hvor man får indblik i tv-værtens familieliv og opvækst i Råby nær Randers.

Det første af de i alt fire programmer har premiere den 15. marts 2022 på TV 2.

- Vi nåede sidst ikke engang halvdelen af, hvad jeg skulle lære af min far, fortæller Christian Degn til BILLED-BLADET.

Nye projekter for far og søn

- I de nye programmer er det noget med at lære at sejle, køre lastbil lave frivilligt foreningsarbejde og have styr på matriklen, for jeg har aldrig været husejer, siger Christian Degn. Han har været meget begejstret for far og søn-samarbejdet på tv, og det betyder noget helt særligt for værten.

- Det har været så sjovt at lave sammen. Jeg er så glad for at have lavet programmerne med ham. Min far er også nu begyndt at blive genkendt fra tv. Det skete for nylig på Københavns Hovedbanegård. Det er skønt, siger Christian Degn med et smil.

Læs mere om: