Christian Degns vilde job: Det skal han nu
I juni bliver Christian Degn far for første gang, men det betyder bestemt ikke, at han hviler på laurbærrene.
Den 42-årige TV 2-vært er nemlig i fuld gang med forskellige værtsjobs.
I et opslag på Instagram afslører Christian Degn, at han i øjeblikket bruger en del tid i Horsens.
Her er han ved at optage en ny sæson af det populære TV 2-program ”Nybyggerne”, som bliver sendt til efteråret.
Stort event i Tivoli
Christian Degn har også et andet og lidt vildt værtsjob at se frem til. Lørdag den 14. maj skal han nemlig være vært på ”Verdens største virtuelle ølsmagning 2”.
Programmet bliver sendt live fra Tivoli i København, hvor danske øl-elskere samles for at deltage i verdens største virtuelle ølsmagning.
Rundt omkring i hele landet kan man smage med fra barer, restauranter og caféer.
”Verdens største virtuelle ølsmagning 2” sendes på TV 2 Fri lørdag den 14. maj fra kl. 14.00-18.30.
Christian Degns medvært i Tivoli er Anders Mundelin Bengtsen.