2. jan. 2018
Af af Stine Ramlyng og Ken Richter

Christian fra Årgang 0 fortæller: Det mest pinlige ved at lave tv

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20171214_nsk504.jpg
Foto: Niels Åge Skovbo/BILLED-BLADET
Selv om han fylder 18 år til sommer og - ifølge ham selv - lever et ubekymret liv, så er der dog en lille hage ved at lave "Årgang 0".

Christian Elhauge fra TV 2-serien "Årgang 0" har været vant til at være i spotlightet gennem de sidste 10 år, hvor han og familien har medvirket i TV 2's succes-serie "Årgang 0".

Alligevel er der dog noget, der kan få den gæve knejt fra Aarhus til i dén grad at krumme tæer.

- Det mest pinlige ved at være med i "Årgang 0" er, når jeg bliver filmet, mens jeg offentligt går alene rundt og bliver fulgt af kamerafolk", slår den 17-årige aarhusianer fast.

Christian vil vente med at flytte

I årets første "Årgang 0"-udsendelse kan seerne følge storebror Oscar, der flytter i lejlighed med kæresten, Line. En lejlighed, der er ejet af brødrenes mor, Tina Elhauges, succesfirma www.likelondon.com.

Og selv om Christian slår fast, at han vil flytte hjemmefra, når han fylder 18 år, så er der, siden programmet blev optaget for et år siden, kommet lidt andre boller på suppen.

- Dengang ville jeg bo sammen med nogle kammerater, men sådan har jeg det ikke længere. Egentliv ved jeg ikke, hvad jeg vil.

- Måske kan jeg tænke en lejlighed inde i byen, men jeg har jo tid nok til at finde ud af det. Lige nu har jeg ikke lyst til at flytte, for det er fint at bo hjemme, for der er ikke langt til gymnasiet, slår den unge mand fast over for BILLED-BLADET.

Læs endnu mere om familien Elhauge i denne uges BILLED-BLADET, hvor vi bringer et stort interview med Christian og hans familie.

https://imgix.billedbladet.dk/20171214_nsk468.jpg
Mogens, Christian og Tina
Foto: Niels Åge Skovbo

Læs mere om: