9. dec. 2023
Af Luise Marie Bekker

Christian Tafdrup bliver genkendt fra julekalenderne: Det gør min datter stolt

Christian Tafdrup.
Christian Tafdrup.
Foto: Hanne Juul
Selv er Christian Tafdrup lidt genert, når han bliver genkendt for sine roller – heldigvis synes hans døtre, at det er fedt!

Christian Tafdrup, 45, har to døtre, Cleo på otte år og Edie på tre.

De forstår så småt, hvad deres far laver til hverdag.

Ikke mindst fordi han efterhånden har lavet en del julekalendere: ”Juleønsket”, ”Den anden verden” og de tre ”Tinka”-kalendere.

Mange børn kender Christian Tafdrup som Fileas fra Tinka-julekalenderne.
Mange børn kender Christian Tafdrup som Fileas fra Tinka-julekalenderne.
Foto: Per Arnesen/TV2

Kunne være blevet flov

Christian Tafdrup har også netop været aktuel som Poul i "Carmen Curlers", ligesom han efter spillefilmen "Speak no Evil" er ved at skabe sig et navn i udlandet.

Men det er nu ikke lige det, der fylder i ungerne.

– Min ældste datter oplever ofte, at jeg blive genkendt i skolen fra julekalenderne, og hun kunne være blevet flov over det, men tværtimod er hun ret stolt af det!

Christian Tafdrup har fundet sit livs store kærlighed i Natalie Toro Stokholm.
Christian Tafdrup har fundet sit livs store kærlighed i Natalie Toro Stokholm.
Foto: Martin Høien

Christian Tafdrup: Hun minder om mig

Dét i sådan en grad, at Christian kan se sin datter gå skuespillervejen.

– Hun taler selv om, at hun vil være skuespiller og musicalstjerne. Jeg har ikke prøvet at præge hende, men hun ser det jo. Og hun minder ret meget om mig – hun kan ikke stå stille, så jeg kunne sagtens forestille mig, hun gik den vej, smiler den stolte far.

– Jeg har altid været glad for mit arbejde, og hun ser jo, at jeg har det sjovt med det liv. Og hun snakker åbent om, at der står nogen og kigger på mig, når jeg bliver genkendt, og så griner hun lidt. Jeg er lidt mere genert, så hun hjælper på vej med kontakten … ler han.

"Tinka"-julekaldenerne kan ses på TV 2 Play.

Læs mere om: