15. dec. 2011
Af af Ken Richter

Christina Rohrberg stopper i Årgang 0

Christina og Christian med døtrene Isabella og Stephanie fra program-serien "Årgang 0".
Christina og Christian med døtrene Isabella og Stephanie fra program-serien "Årgang 0".
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Seerne har fået et nærgående indblik i den unge mors turbulente liv - nu trækker Christina sig fra TV-programmet.

Når TV 2 efter nytår blænder op for en ny runde med børnene fra "Årgang 0", bliver det uden Stephanies mor. 30-årige Christina Rohrberg har besluttet at trække sig fra programmet, hvor hun har været en af de mest markante profiler.

Seerne har fået et nærgående indblik i den unge mors turbulente liv. Undervejs har Christina været gift to gange og har fået børnene Stephanie og Isabella med sin første mand Christian samt sønnerne Romeo og William med Martin.

Sidste år flyttede hun sammen med en politimand, som hun havde mødt på Facebook, og Christina er i fuld gang med at uddanne sig til sygeplejerske.

- Jeg har i mere end 10 år delt mine op- og nedture med TV 2-seerne i Danmark. Det har været en god og til tider udfordrende oplevelse at lade så mange seere få en indsigt i ens liv.

- Men efter længere tids overvejelse har jeg taget den beslutning at stoppe i "Årgang 0", på trods af at Stephanie fortsætter med sin far. Den del af Stephanies livshistorie, som foregår inden for mine vægge, er noget, som jeg ikke ønsker at dele længere, forklarer Christina Rohrberg.

Allerede sidste år var Christina kun med i serien i begrænset omfang, fordi hun kun ser sine døtre hver anden weekend, efter hun er flyttet sammen med sin nye kæreste og er begyndt at studere.

Læs mere om: