Christopher Læssø: Derfor fortjener Karina at vinde Vild med dans

Karina Frimodt og Christopher Læssø.

Karina Frimodt og Christopher Læssø.

Foto: Thomas Laursen
Den 34-årige skuespiller og TV-vært Christopher Læssø vil sindssygt gerne se sin dansepartner med sejrstrofæet over armene i Forum Horsens.
- Vi glæder os så meget til den finale, jubler Karina Frimodt, da BILLED-BLADET møder hende og dansepartneren, Christopher Læssø til den første træning, efter de fredag 22. november dansede sig i ”Vild med dans”-finalen.
 
Sammen leverede de en intens argentinsk tango og sammen har de været på en fantastisk rejse.
Foto: Thomas Laursen
 
- Fra jeg åbnede den der dør, fortæller Christopher og peger på døren i træningslokalet, mens han fuldender sætningen;
- Da har Karina og jeg haft en helt unik kemi.
Karina Frimodt nikker.
- Ja, en helt vildt god kemi. Nok fordi vi har det samme drive og vil det samme sted hen.
Foto: Thomas Laursen
Lige nu er det sted finalen i Forum Horsens fredag 29. november.
For Karina Frimodt vil det betyde SÅ uendeligt meget at vinde den finale. Kun én gang tidligere har den nu 41-årige danser stået i en ”Vild med dans”-finale – nemlig i 2013 sammen med stand-up komiker Uffe Holm.
 
- Det var i studiet i Jenagade på Amager, og vi blev nummer to. Så jeg har ikke danset finale i Forum Horsens før – og jeg har ikke vundet. Det vil jeg rigtig gerne, slår Karina Frimodt fast med et stort smil.

Et fantastisk menneske

For Christopher Læssø er det vigtigste, at hans ”Vild med dans”-rejser går hele vejen til endestationen.
- Mere end at vinde det der trofæ, når han at sige – inden han nærmest råber:
- Man jo da! Karina skal da stå med det trofæ – det fortjener hun SÅ meget. Hun har givet mig en helt utrolig oplevelse. Hun er et fantastisk menneske.

Vores historie

Træningen til den freestyle, som er én af de to danse, finaleparrene skal vise, er startet.
- Vores freestyle bliver en blanding af alle stilarter og fortæller historien om vores ”Vild med dans”-rejse, røber Karina Frimodt og kan samtidig afsløre:
- For første gang kommer min mor og far og min datter Mathilde i studiet i Horsens og ser finalen. 
Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden