Claudia Rex dropper Vild med dans

Claudia Rex,

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Når den nye ”Vild med dans” sæson starter i begyndelsen af september, bliver det uden Claudia Rex på holdet.

Onsdag, 4. juli 2018 - af Helle Skram de Fries

Efter en pause på to år vendte Claudia Rex tilbage til ”Vild med dans” i 2017, hvor hun dansede med komikeren Simon Jul, men i år kommer man ikke til at se dansedarlingen på holdet.

Claudia Rex melder nemlig, ifølge Ekstra Bladet, allerede nu fra til TV 2’s populære underholdningsprogram ”Vild med dans” 2018.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

Elsker programmet

- Jeg elsker ”Vild med dans” men synes, jeg har givet, det jeg havde til programmet. Jeg har været med i sammenlagt 10 sæsoner, og nu skal jeg noget andet. Man skal blive ved med at udvikle sig, fortæller Claudia Rex til BILLED-BLADET.

Udover at fortsætte med at lave Radio 100-programmet ”Forstå din dame”, skal Claudia Rex faktisk lave nogle ”Vild med dans”-relaterede ting.

- Men det kan jeg ikke sige mere om endnu, lyder det hemmelighedsfuldt fra Claudia Rex, der dog kan afsløre, at det ikke er i TV 2-regi.  

 

Travlt med bryllup

Den 31-årige – nu tidligere dansedarling – har også lige et bryllup, der skal tages vare på

Hun siger nemlig ja til sit liv udkårne, den 30-årige skuespiller Pelle Hebsgaard, den 1. september.

- Og det er jo lige op til starten på ”Vild med dans”, fortæller Claudia Rex, der derfor også ville have haft svært ved at få tid til dansetræning.

Et perfekt match

Nu kan hun koncentrere sig om brudevalsen – eller måske nærmere om at lære sin kæreste at danse netop den vals.

- Vi er super glade for hinanden, vi er et perfekt match, og vi glæder os rigtig meget til at blive gift, jubler en lykkelig Claudia Rex.