Søndag, 17. marts 2013 - af af

Claus Elming i nyt TV 2-show i aften

Claus Elming Pengene på bordet
Claus Elming som vært på gameshowet "Pengene på bordet".
Foto: TV 2
”Vild med dans”-værten Claus Elming står også i spidsen for gameshowet ”Pengene på bordet”, der har premiere i aften.

Claus Elming er klar til at dele store pengesummer ud til heldige deltagere, når der i aften er premiere på TV 2s nye gameshow ”Pengene på bordet”.

Det bliver den erfarne vært Claus Elming, der skal styre både deltagere og publikum i “Pengene på bordet!” – en udfordring, han ser meget frem til:

- Jeg kender programmet fra USA og synes, det er et super intenst program, fordi det er interessant at se, hvordan folk reagerer, når de pludselig har to millioner kroner i hånden – og kan tabe dem, siger Claus Elming, som seerne kender som vært på store sports- og underholdnings-programmer som bl.a. Wimbledon, VM i ishockey, NFL og “Vild med dans”.

De første deltagere er et meget vidende fætter-kusinepar, den jurastuderende Mikkel på 20 år og tekstforfatteren Laila på 31.

De satser på en enorm præmie, så Mikkel kan komme på Harvard University, og Laila kan få realiseret sin store drøm om at udvikle en ny, genial app.

Se Claus Elming gameshowet ”Pengene på bordet” på TV 2 kl. 20.00.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden