4. mar. 2018
Af Helle Skram de Fries

Claus Elming ønsker det nye værtspar i Vild med dans held og lykke

Sarah Grünewald, Claus Elming og Christiane Schaumburg-Müller
Sarah Grünewald, Claus Elming og Christiane Schaumburg-Müller
Foto: Hanne Juul
Der er ingen sure miner hos Claus Elming, der efter 12 sæsoner som ”Vild med dans”-vært bliver erstattet af en ny vært.

- Nu skal jeg have 100 procent fokus på mit fodbold website, og jeg ønsker de to skønne kvinder held og lykke.

Sådan lød det fra Claus Elming, da han sagde farvel og tak for dansen efter 12 sæsoner som vært på TV 2’s populære fredagsunderholdningsprogram ”Vild med dans”.

TV 2 har valgt at sætte to kvinder til at varetage værtsjobbet, så til efteråret får 34-årige Sarah Grünewald en ny medvært i 36-årige Christiane Schaumburg-Müller.

https://imgix.billedbladet.dk/20180301_han1429.jpg
Foto: Hanne Juul

- Det startede jo allerede lidt sidste år, da ”Vild med dans” fik et nyt, mere pink og feminint look. Og når man nu vil spæde det op med at have to kvinder i værtsrollen, kan det jo ikke blive mig. Jeg har tilbragt otte sæsoner tilsammen med de to kvinder, og jeg ønsker dem alt det bedste, fortalte 48-årige Claus Elming til BILLED-BLADET.

Claus Elming delte værtsrollen med Christiane Schaumburg-Müller i 2011, 2012 og 2013. Og i de seneste fem sæsoner har han været vært sammen med Sarah Grünewald.

Claus og kvinderne

Da Claus Elming i 2006 startede som ”Vild med dans”-vært var det sammen med Christine Lorentzen, og hun blev så efterfulgt af Andrea Elisabeth Rudolf frem til 2011.

Udover de kvindelige medværter har især de to kvindelige dommere, Anne Laxholm og Britt Bendixen gjort indtryk på Claus Elming.

I 2014 dansede Claus Elming med Britt Bendixen til ”Vild med dans” Knæk Cancer.

En dyr svingom

- Hans Pilgaard havde sagt, han ville donere 500 kroner, hvis jeg dansede med Britt. Jeg svarede, at det skulle koste 25.000 – men da vi dansede ringede en dame fra Herning, der havde mistet sin mand til cancer og donerede 100.000 kroner husker Claus Elming.

Årene som ”Vild med dans”-vært har Claus Elming vært glad for, men nu fokuserer han på sit fodboldsite og ser, hvad der sker.

Gense et par højdepunkter fra Claus Elmings tid i "Vild med dans" i galleriet herunder:

GALLERI: Claus Elming minder

Læs mere om: