Claus fra Landmand søger kærlighed: Sejt at Line ikke ville kysse
I aftenens afsnit af ”Landmand søger kærlighed” på TV 2 blev det en lidt festlig aften efter vinen kom på bordet hjemme hos den 44-årige landmand fra Skive.
Claus Paakjær spurgte de tre piger, som var flyttet ind på gården, om han måtte kysse dem. Det sagde både Gitte og Marianne ja til, mens Line takkede pænt nej.
LÆS MERE: Kom helt tæt på de medvirkende fra "Landmand søger kærlighed"
- Det var en umiddelbar indskydelse, jeg fik, og jeg er i det hele taget en meget ligefrem person. Jeg synes det var friskt af pigerne, at de var med på spøgen, griner Claus Paakjær.
Han er til gengæld ikke skuffet over, at Line ikke havde lyst, og næste morgen valgte hun da også at forlade gården.
- Jeg er slet ikke sur på Line, bare fordi hun ikke havde lyst til at kysse mig. Tværtimod synes jeg, det er sejt af hende, at hun stod ved sin holdning og ikke lod sig presse, når hun nu ikke havde lyst, fastslår Claus Paakjær.