Corona tvinger Mads Vad til at udsætte stort dansemesterskab
- I kølvandet på statsminister Mette Frederiksens udmelding synes jeg, det er det eneste rigtig og forsvarlige, fortæller Mads Vad til BILLED-BLADET.
Mads Vad har besluttet at udsætte sin danseskole VM Dans' store institutmesterskab lørdag 7. marts i Ceres Park & Arena i Aarhus.
Måske mesterskab i påsken
- Der plejer at komme over 2000 gæster, så det gennemfører vi naturligvis ikke. Vi aflyser ikke, men udsætter det og håber, vi kan holde mesterskabet til april - måske i forbindelse med påsken, forklarer Mads Vad.
Det eneste rigtige
- Vi vil naturligvis ikke udsætte nogen for en smitte-riskiko, så der er ikke andet at gøre. Det er i mine øjne det eneste rigtig. Og jeg synes, statsministerens opfordring er det helt rigtige.
- Selvfølgelig er det ærgerligt, men nu er der bare en masse dejlige elever på danseskolen, der kan glæde sig til at træne endnu mere, og så kommer mesterskabet bare senere, lyder det fra en optimistisk Mads Vad.
Passe på hinanden
- Det er godt og rigtigt, at vi forsøger at indæmme den her virus. Vi har mange børnefamilier og familer med ældre personer, så vi skal passe på hinanden.
- Men vores elever kan træne og danse som vanligt. Her er vi jo ikke så mange samlet på ét sted, og vi har skruet ekstra op for hygiejnen og købt ekstra håndsprit, pointerer Mads Vad.
Alt godt på hjemmefronten
- Alle har det fint på hjemmefronten. Både min hustru Nana og vores lille Xander, der nu er knap ti måneder, forsikrer dansestjernen.