3. nov. 2022
Af Majken Munk

Da Gorm Wisweh fik den alvorlige besked, kom han til at tænke på sin fars tragiske skæbne

Gorm Wisweh
Gorm Wisweh
Foto: Peter Grosen
Tv-kokken Gorm Wisweh har sat sig for at ændre sin livsstil, derfor er han med i ”Fem fede kokke”, hvor han får en alarmerende meddelelse, der får ham til at tænke på sin far.

I en ny sæson af TV 2 Fri-programmet ”Fem fede kokke”, står fem nye kokke klar til at tage kampen om med deres usunde livsstil.

Én af dem er den tidligere ”Vild med dans”-deltager Gorm Wisweh.

Allerede på den første dag får han en alvorlig besked, der får ham til at tænke på sin far.

En anden alder

De fem deltagere skal igennem en række test, som afgør, hvor gamle deres kroppe er.

For 39-årige Gorm Wisweh betyder det, at hans krop er 46 år. Netop den alder sender hans tanker hen på sin far.

- Min bodyage (red. Kroppens alder) er nærmest symbolsk, fordi jeg havde en far, der døde meget tidligt. Han døde, da han var 46 år, fortæller han i programmet.

Bange for læger

Da Gorm Wisweh var otte år, døde hans far af en aggressiv nyrekræft.

Han opdagede sygdommen sent, fordi han ikke ville tage til lægen.

- Min far var bange for læger, for han havde haft nogle traumatiserende oplevelser med læger, da han var barn lige efter Anden Verdenskrig. Så han gik simpelthen ikke til lægen, før han faldt om en dag på badeværelset og pissede blod over det hele. Da lægerne skulle undersøge ham, åbnede de ham og kunne konstatere, at der intet var, de kunne gøre, så de lukkede ham bare igen. Kræften var overalt. Der var det allerede slut. Han havde haft smerter i over et år, fortæller Gorm Wisweh til TV 2.

Han uddyber, at det netop er årsagen til, at han sørger for at tage til lægen.

Læs mere om: