6. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Da kameraerne slukkede, indså Jonas det: Sådan er forholdet til Freja nu

Jonas og Freja 
Jonas og Freja
Foto: Anders Brohus/TV 2
Advarsel: I denne artikel afsløres det, hvad der er sket efter sæsonafslutningen af "Kærlighed hvor kragerne vender".

Nærmest lige fra begyndelsen var det tydeligt, at særligt Klara fangede Jonas’ interesse i ”Kærlighed hvor kragerne vender”. Vel at mærke på trods af at hans anden bejler, Freja, ihærdigt gjorde opmærksom på, at hun også var interesseret.

Efter optagelserne til datingprogrammet sluttede, stod det hurtigt klar, at Jonas og Klara ikke var det rette match. Jonas har dog ikke fortrudt sit valg.

- Nej, for selve oplevelsen med hende har været sindssygt god. Det har været fedt. Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke, som produktionen sagde, forsøgte at give de andre en chance. Jeg havde en bedre personlig kemi med Freja, og det er ærgerligt, jeg ikke fulgte den til dørs. Man kan altid været bagklog, siger Jonas.

Han har ikke længere kontakt til Klara, men til gengæld skriver han dagligt sammen med Freja, og de to har også mødtes.

Kort efter optagelserne til ”Kærlighed hvor kragerne vender” sluttede, aftale de fire par fra programmet at mødes, og ifølge Jonas blev de andre noget overraskede, da han pludselig troppede op med en kvinde fra programmet, der ikke var Klara.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-06/Foto---Anders-Brohus_TV-2-%2830%29.jpg
Jonas og Freja
Foto: Anders Brohus/TV 2
Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

- Efter Klara og jeg var stoppet med at ses, mødtes alle parrene til en bowlingtur, og jeg havde ikke fortalt de andre, at jeg ikke datede Klara, så jeg tog Freja med. Klara ville gerne have været med, men det var en tur for par der datede og ikke bare venner. Så jeg tog Freja med på en date der. Vi ville gerne lige se, hvem hinanden var, forklarer Jonas, der havde svært ved at lære hende ordentligt at kende, mens han også datede Klara.

I dag er Jonas og Freja dog ’bare’ venner.

- Jeg snakkede bedre med Freja end med Klara, men afstanden er lidt for stor, og hun er meget knyttet til Kolding, og det er fair nok, forklarer Jonas.

Mere om: