DAGENS JULE-GENSYN: Alletiders Julemand blev den tredje succes i rækken
Nissen Pyrus tonede for første gang frem på danskernes TV i 1994, og allerede i 1997 var TV 2 klar med den tredje julekalender i serien, der fik undertitlen ”Alletiders Julemand”.
Og ikke overraskende får Gyldengrød, Kandis og Pyrus her besøg af selveste julemanden.
Den frække ungnisse Pyrus har som sædvanligt været lidt for flittig med sine tryllerier, og desværre ender julemanden med at miste hukommelsen.
Nostalgi: Prøv vores store julekalenderquiz - klik her! (link fjernet)
Pludselig får både nisserne, rigsarkivar Bertramsen og Josefine travlt med at redde julen.
Husker du, at Pyrus kalder julemanden for julle? Samtidig er det først i den tredje julekalender, at den energiske politimand Krusø, spillet af Søren Østergaard, optræder. Han bliver senere kærester med Bertramsens datter Josefine.
Julekalenderen er blevet genudsendt to gange, første gang i 2007 og senest i 2014.