12. nov. 2022
Af Helle Skram de Fries

Daniel fandt en vildt speciel erstatning, da hans benprotese gik i stykker inden Vild med dans finalen

Daniel Wagner
Daniel Wagner
Foto: Dan Mariegaard
Inden finalen fredag 11. november gik para-atleten Daniel Wagners knæ i stykker.

- Knæet på mit blade-ben, som jeg skulle bruge i vores freestyle, gik i stykker lige inden finalen, fortalte Daniel Wagner, da BILLED-BLADET mødte ham og dansepartneren Asta Björk i dansestudiet.

Daniel Wagner og Asta Björk
Daniel Wagner og Asta Björk
Foto: Dan Mariegaard

- Der er kun én, der har ét knæ magen til, hun hedder Iben, og jeg fik lov til at låne Ibens knæ.

- Så tak til Iben, lød det fra en smilende Daniel Wagner, der var ovenud tilfreds med den flotte andenplads, han vandt sammen med Asta Björk.

En kæmpe sejr

- Det betød rigtig meget for mig at få mulighed for at vise vores freestyle, der handlede om mit forløb som benamputeret.

- I håb om at inspirere andre til at tro på, at ting kan lade sig gøre.

- Så at nå til finalen og få den mulighed er en kæmpe sejr for mig. Så jeg er meget, meget glad, forsikrede Daniel Wagner.

Landede forkert

Til slut i freestylen gav Daniel mange en forskrækkelse, da han landede forkert på sit bladerunner-ben efter en baglæns salto.

Daniel Wagner i en baglæns salto
Daniel Wagner i en baglæns salto
Foto: Dan Mariegaard

Videre til finalefest

- Jeg blev ikke selv bange, der skete jo heller ikke noget, forklarede den dygtige atlet med et stort smil, inden han skulle videre til finalefesten.

- Det er første gang i to år, der er en finalefest, så nu skal vi fejre det, jublede Asta Björk, der var glad og stolt af sin dansepartner.

Daniel Wagner og Asta Björk
Daniel Wagner og Asta Björk
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: