1. feb. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Daniel Svensson: Kærlig tak til Stine Bjerre Mortensen

Daniel Svensson og Stine Bjerre Mortensen
Daniel Svensson og Stine Bjerre Mortensen
Foto: Hanne Juul
Efter en lang slutrunde og mere end 12 timers håndbold-tv søndag, sendte Daniel Svensson en kærlig tak til kollegaen Stine Bjerre Mortensen.

Efter næsten tre uger er VM slut, og det hele endte med en sejr til Danmark.

Undervejs har man kunnet følge slutrunden på blandt andet TV 2, som har sendt delvist fra studiet i Kairo, hvor Morten Ankerdal og Claus Møller Jakobsen har opholdt sig, og delvist fra studiet i Odense, hvor seerne har været i selskab med Stine Bjerre Mortensen og Daniel Svensson.

Det hele sluttede søndag med en marathon-sending fra TV 2, som dækkede håndbolddagen i over 12 timer.

Det var samtidig kulminationen på en travl periode for måde værter og håndbold-eksperter, og Daniel Svensson benyttede derfor også lejligheden til at sende en stor, kærlig tak til Stine Bjerre Mortensen.

- Tak til dig, Stine, for at holde mig i hånden gennem det her. Det har været en fantastisk omgang og 19 dage sammen med dig, fortalte Daniel Svensson i studiet til TV 2-værten, kort før håndbold-fejringen på kanalen sluttede omkring klokken 22.15.

TV 2 sender live igen fra klokken 15.20, når VM-heltene er hjemme fra Egypten.

Læs mere om: