10. okt. 2017
Af Ken Richter

Danni fra Landmand søger kærlighed: Det kom bagpå mig

Danni Sten Nielsen
Danni Sten Nielsen
Foto: TV 2
Danni Sten Nielsen havde ikke regnet med, at Pernille trak sig

- Lige i øjeblikket kom det bagpå mig, indrømmer Danni Sten Nielsen.

I det niende afsnit af Landmand søger kærlighed på TV 2 valgte Pernille i sidste øjeblik at trække sig.

Lige før Danni skulle til at invitere enten Pernille eller Louise med på en romantisk weekend, så tilstod Pernille, at følelserne ikke var der. Det var de til gengæld hos Louise.

- Nu bagefter kan jeg se, at Pernille mest var med for at støtte Louise. De to havde jo overrasket mig tidligere ved at afsløre, at de kendte hinanden i forvejen og var bedste veninder, fortæller Danni fra gården ved Skals.

- Selvfølgelig var det ærgerligt, at Pernille trak sig, men som jeg også sagde til hende, var det jo hendes valg. Hun må gøre, hvad hun føler for, og jeg tager én dag ad gangen, siger en helt afklaret Danni, som i de kommende afsnit skal på romantisk weekend med Louise.

Læs mere om: