12. mar. 2023
Af Luise Marie Bekker

Dansegarderobens Arne og Joy: Så tætte er de i virkeligheden

Joy og Arne.
Joy og Arne.
Foto: Tine Harden / TV 2
Marie Reuther og Tue Lunding er gode venner i virkeligheden. I Dansegarderoben spiller de et par.

Marie Reuther og Tue Lunding, der spiller Joy og Arne i “Dansegarderoben”, er sammen uddannede fra Den Danske Scenekunstskole.

– Vi er rigtig gode venner privat, smiler Marie.

– Det er lidt specielt at gå ud af skolen og skulle spille et kærlighedsforhold. Marie ringede til mig, efter vi var blevet castet sammen: “Tue vi skal tage det her seriøst – så det ikke bliver noget fjolleri. Nu må vi være professionelle”, fortæller Tue.

Tue Lunding og Marie Reuther spiller Arne og Joy i "Dansegarderoben".
Tue Lunding og Marie Reuther spiller Arne og Joy i "Dansegarderoben".
Foto: Hanne Juul

Kender hinandens grænser

Joy er kun 17 år, da hun lander tjansen som danser i Cirkusrevyen.

Men hjemme venter Arne, der er klar til at stifte familie.

Han ser ikke for sig, at Joy skal til at gå op i en karriere.

– Det er jo alvorligt – det handler om at skulle giftes og få børn, og der er intimscener i serien. Den relation havde vi ikke prøvet at skulle spille på skolen. Man gruer lidt for at skulle være nøgen og spille intimscener. Jeg er lidt bornert. “Shit,” tænkte jeg. Men det var nemmere end forventet, og jeg tror, det var fordi, det var sammen med Marie. Vi kender hinandens grænser, og det var slet ikke akavet, siger Tue, og Marie tilføjer:

– Det har været trygt og hyggeligt at have en kammerat med, som jeg bare kan have det sjovt med.

Læs mere om: