12. mar. 2023
Af Luise Marie Bekker

Dansegarderobens forfattere svarer: Er både Tutter og Diana baseret på Britt Bendixen?

Britt Bendixen, Tutter og Diana.
Britt Bendixen, Tutter og Diana.
Foto: Hanne Juul og Tine Harden / TV 2
Der er visse ligheder imellem Britt Bendixen og Tutter og Brit Bendixen og Diana.

Jo mere, man dykker ned i Cirkusrevyen i midten af 70'erne, desto tydeligere er det, at en stor del af "Dansegarderoben" er baseret direkte på hændelser fra virkeligheden.

Derfor er det nærliggende at tro, at Britt Bendixen, der stod for koreografien i 1975 og de efterfølgende år, danner grundlag for Tutter, der er koreografen på Cirkusrevyen i "Dansegarderoben".

Har talt med Britt Bendixen

Tutter spilles af Louise Mieritz, der sammen med Ditte Hansen er manuskriptforfatter og instruktør på serien.

– Tutter er fiktion, slår Ditte og Louise fast, da BILLED-BLADET spørger direkte, om der er noget om teorien.

Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Foto: Hanne Juul

– Vi har talt med Britt i researchfasen om tiden dengang på revyen, men vi har også talt med andre koreografer, siger de.

At Tutter er en kvindelig instruktør, har de valgt meget bevidst.

– Vi synes, det skulle være en kvinde, for Tutter-karakteren viderefører nogle mønstre, hvor hun taler grimt om dansepigernes kroppe og sætter dem på plads. De skal ikke tro, de er noget. Sådan var kulturen, fortæller de.

Afviser teorien

Som serien skrider frem, kunne man i stedet komme til at tænke, at Tutters datter, Diana, måske var mere direkte inspireret af nu afdøde Britt Bendixen.

Diana er dansekaptajn, og i sjette afsnit sættes hun i forbindelse med Anne Linnet, der synger sangen "Smuk og dejlig".

Man ser hende kæmpe med sandheden om sin seksualitet.

Britt Bendixen havde i mange år et forhold til en kvinde, og hun var ligeledes i mange år venner med Anne Linnet.

Men også her slår forfatterne teorien ned.

– Både Tutter-karakteren og Diana-karakteren er fiktive, siger de.

Læs mere om: