6. nov. 2012
Af af Karina Didriksen
Dansen har givet Louise Mieritz appetit pa livet
Louise Mieritz
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
”Vild med dans”-deltageren Louise Mieritz har ændret sig til det positive, fortæller hendes gode veninde og kollega, Ditte Hansen.
Deltagelsen i "Vild med dans" har bogstaveligt talt givet Louise Mieritz appetit på livet. Ifølge hendes veninde og skuespilkollega, Ditte Hansen, har hun nemlig ændret sig på et bestemt område.
- Hun spiser meget mere, end hun gjorde før. Når man kommer hjem til hende nu, er det kager og småkager og chokolade, og jeg ved ikke hvad på bordet. Og hun spiser selv af det hele, fortæller Ditte Hansen til TV2.dk.
Hun skriver i øjeblikket på et nyt TV-projekt sammen med Louise Mieritz, så hun kender alt til venindens madvaner.
- Før i tiden var hun meget mere forsigtig med usund mad. I det hele taget virker Mieritz glad og som om, hun trives virkelig godt med den usædvanlige "Vild med dans"-livsstil.