Danseren Martin Parnov Reichhardt afslører: Jeg har fået en kæreste

Den professionelle danser Martin Parnov Reichhardt kan for tredje år i træk opleves i ”Vild med dans”.
Han skal danne par med den 71-årige skuespiller Jannie Faurschou, mens han sidste år dansede med tv-biologen Vicky Knudsen.
Siden sidst er der sket noget skønt i ”Vild med dans”-stjernens liv. Han er nemlig ikke længere single.
- Jeg har fået en kæreste. Han hedder Benjamin, afslørede Martin Parnov Reichhardt med et smil, da BILLED-BLADET mødte ham til pressemødet på ”Vild med dans”.
Den 38-årige danser havde endnu ikke lyst til at sætte flere ord på forholdet.

VILD MED DANS: Her er favoritterne
Til daglig bor Martin Parnov Reichhardt på Vesterbro og arbejder som konsulent for Boston Consulting Group.
Her ses han med sin nye dansepartner, Jannie Faurschou.
