15. feb. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Dansk fodboldhelt får TV2 til at klappe i hænderne

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-795214_1.jpg
Foto: Aller Foto
I disse dage kan TV2 juble over, at en 25 år gammel rekord er blevet slået med hjælp fra en lysende dansk verdensstjerne.

Danmarks største fodboldstjerne Christian Eriksen har spillet TV2 fri til en livsvigtig scoring.

Magiske Christian Eriksen

Det danske herrelandsholds mest lysende markspiller har skiftet tilværelsen som professionel stjerne i engelsk klubfodbold ud med en væsentlig bedre betalt hverdag som profil i den italienske topklub Inter Milano.

Og det har ved et trylleslag fået seertallet til at gå op gennem taget på den forholdsvis nye satsning TV2 Sport X.

Drama i Milano

Ifølge TV2’s analyseafdeling satte flere end 100.000 sig til rette i sofaen og fulgte med, da Milano-dramaet mellem Zlatan Ibrahimovics AC Milan og Christian Eriksens Inter forleden aften udspillede sig.

Det er et imponerende tal på en forholdsvis smal kanal, hvor den gennemsnitlige italienske fodboldkamp har et seertal på 50.000.

Eriksen årsag til rekord

Ingen danske kanaler har haft så høje seertal på en italiensk fodboldkamp siden 1994, og dermed slår Christian Eriksen-kampen altså en 25 år gammel rekord, hvilket får TV2’s sportsafdeling til at klappe i hænderne.

Christian Eriksens januarskifte fra Tottenham Hotspur i England til Inter i Italien har helt sikkert allerede nu en effekt på seertallene.

Måske mere at juble over søndag

Måske slås en ny seerrekord søndag aften, når man på TV2’s nye sportskanal kan følge Eriksen og hans italienske klubkammerater i topkamp i Rom mod mesterskabsrivalerne fra Lazio.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb07-forsider_0.jpg

Læs mere om: