21. apr. 2010
Af af Hanne Rask og Louise Møller
De fede trin - så du dem i TV?
Humøret og modet fejler ingenting hos de overvægtige deltagere, som alle kæmper for et nå deres normalvægt
Foto: TV 2
Slanke- og danseprogrammet "De fede trin" er i fuld gang og deltagerne sveder for at gå videre og smide en masse kilo
Ti modige dansere med sul på kroppen er sprunget ud i deres livs største udfordring.
De deltager i TV 2s "De fede trin", hvor de foran Danmarks befolkning overskrider egne grænser og al den skam i livet, de normalt kæmper med.
Krop og deller skjules ikke, og hver mandag ryger den deltager hjem, som sammenlagt har fået dommerens laveste point og har tabt færrest kilo.
I en anderledes udgave af "Vild med dans", er der ingen sms-stemmer fra seerne, men derimod et dommerpanel, der hver uge vurderer deltagernes indsats på dansegulvet.
Ud over en god gang energi får seerne også råd om kost og sundhed.