9. maj. 2023
Af Majken Munk

De har siddet fængslet i over 35 år: Nyt program viser Seth Sethsen og Naum Conevskis liv bag tremmer

Seth Sethsen og Naum Conevski
Seth Sethsen og Naum Conevski
Foto: TV 2
Et nyt tv-program dykker ned i livet hos nogle af de indsatte, der har siddet fængslet i længst tid.

Det kan være fascinerende at få et kig ind i verden, som de fleste ikke kender så meget til.

Netop det dykker et nyt TV 2-program ned i.

I programmet ”Låst for livet” sættes der fokus på fangere, der har siddet flest år i fængsel. De to programmer skal skildre, hvem de er, og hvorfor de skal sidde længere tid i fængsel end andre.

Der kommer blandt andet til at være fokus på fangerne Naum Conevski og Seth Sethsen, der begge har siddet over 35 år i fængsel.

Begik dobbeltdrab

Naum Conevski blev i 1981 anholdt og senere sigtet for voldtægt, røveri og tyveri begået i januar samme år mod en 42-årig kvinde.

Han blev fundet skyldig og idømt fængsel i 1 år og 6 måneder i Østre Landsret, men samme år blev straffen skærpet til 2 år og 6 måneder i Højesteret.

Efter afsoningen får Naum Conevski kontakt til to journalister, som dykker ned i hans sag. De mener nemlig, der er bevis for, at Naum Conevski var blevet uskyldigt dømt.

Naum Conevski
Naum Conevski
Foto: TV 2

I februar 1984 kommer sagen for Den Særlige Klageret, hvor han bliver frifundet og modtager en erstatning.

Senere samme år begår Naum Conevski et dobbeltdrab på to drenge ved Femøren på Amager Strand. Tekniske spor i den sag var med til at opklare en lang række gamle sager heriblandt grove røverisager og voldtægt af en kvinde.

Han blev idømt livstid for drabene, men efter tre års afsoning blev han erklæret sindssyg, og der blev udstedt et farlighedsdekret, hvilket betyder han skal være indlagt på en psykiatrisk afdeling eller i en af Kriminalforsorgens institutioner.

Dræbte taxachauffør

Seth Sethsen, der også gik under navnet Helge Seth Nielsen, har siddet bag tremmer siden 1985.

Samme år satte han sig ind i en taxa, men han vidste godt, han ikke havde penge til at betale den. I stedet havde han i sinde at begå røveri mod taxachaufføren.

Seth Sethsen
Seth Sethsen
Foto: TV 2

Det endte fatalt, da Seth Sethsen skød og dræbte taxachaufføren i taxaen i Albertslund.

Få dage efter drabet blev den dengang 30-årige Seth Sethsen anholdt. Han erkendte, at det var ham, der havde slået taxachaufføren ihjel.

Seth Sethsen blev idømt livstid for sin gerning.

Tredje hovedperson

Programmet ”Låst inde for livet” handler ikke bare om Naum Conevski og Seth Sethsen, men har også en tredje livstids fange i fokus.

Hvem det er, fremgår dog ikke af programomtalen på TV 2.

”Låst inde for livet” sendes i to afsnit.

Det første afsnit har premiere på TV 2 mandag den 22. maj klokken 20.50.

Læs mere om: