14. aug. 2014
Af Malan Joensen

De sidste navne på Vild med dans’ ny-dansere er offentliggjort

Erik Brandt.
Erik Brandt.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
En komiker, en meteorolog og en modeskaber er blandt navnene.

TV 2 kan torsdag i en pressemeddelelse røbe de sidste navne på de ny-dansere, der fra den 12. september skal dyste i ”Vild med dans”.

Meteorologen Sara Maria Mærkedahl, komikeren Thomas Wivel, skuespillerne Besir Zeciri og Johannes Nymark (der er kæreste med Silas Holst) samt modeskaberen Erik Brandt skal sammen med de allerede offentliggjorte navne Paprika Steen, Line Kruuse, Ditte Ylva Olsen, Astrid Krag, Uso, Tine Baun og Helge Vammen vise, hvad dansebenene formår.

- "Vild med dans" er en enestående chance, og jeg glæder mig til at komme i topform. Jeg har et vinderinstinkt og giver ikke op. Det bliver en morsom udfordring, som jeg vil bruge til at genopbygge mig selv efter en hård periode i mit liv, hvor jeg har været ked af det, udtaler modeskaber Erik Brandt, der gik på danseskole som lille.

- Det var jo en måde at møde pigerne på, men det var altså ikke her, jeg fik mit første kys, siger modeskaberen.

Hvordan de skal sættes sammen med de professionelle dansere er endnu ikke offentliggjort.

Læs mere om: