15. maj. 2023
Af Catja Klarskov

De sydamerikanske kvinder kredsede om Christian fra Først til verdens ende: Her er hans private kærlighed

Nicolai Klejs Madsen og Christian Vagn Uhre 
Nicolai Klejs Madsen og Christian Vagn Uhre
Foto: Nikolaj Preisz/TV 2
Vennerne Christian og Nicolai fra ”Først til verdens ende” var et ombejlet makkerpar hos de sydamerikanske kvinder. Her er Christians private kærlighed.

Når man rejser til verdens ende, så byder mange sjove og ikke mindst anderledes oplevelser og møder sig. Det erfarede vennerne, Christian Vagn Uhre og Nicolai Kleis fra TV 2-programmet ”Først til verdens ende”, hurtigt. På deres lange rejse var duoen nemlig mildest talt et ombejlet makkerpar blandt de sydamerikanske kvinder.

Først på en busstation i peruanske Tumbes og sidenhen til et stort wrestlingshow i bolivianske La Paz, hvor Christian både blev inviteret op til dans og fik sig et lille kys.

I det seneste afsnit af ”Først til verdens ende” besluttede makkerparret sig nemlig for at overvære ”Cholitas Wrestling”, der er et kvinde-wrestlingshow. Men inden store skørter og lange fletninger fløj rundt på scenen, så blev Christian spottet på tilskuerrækken og inviteret op til dans.

En dans der blev afsluttet med, at kvinden – uden forvarsel – plantede et kys på danskerens læber.

Christian danser til wrestlingshowet i La Paz, Bolivia. 
Christian danser til wrestlingshowet i La Paz, Bolivia.
Foto: Thomas Ravn/TV 2

Selv om Christian tog oplevelsen med et smil, så var det med stor sandsynlighed en helt anden kvinde, han særligt savnede et kys fra.

I et interview med HER & NU har TV 2-deltageren nemlig tidligere fortalt, at selv om parret ikke havde titel på forholdet, da optagelserne fandt sted, så tilhører hans hjerte i dag kæresten Frederikke, som du kan se et billede af her.

– Omkring castingtidspunktet mødte jeg en pige. Hun var lige kommet ud af et forhold, så hun kridtede hurtigt banen op og sagde, at vi kunne have det hyggeligt og sjovt, men at der nok ikke var en fremtid for os. Den præmis købte jeg ind på, fortæller Christian til HER & NU.

Efter hjemkomsten havde de to tilsyneladende savnet hinanden så meget, at de i starten af året alligevel besluttede at blive kærester.

Du kan læse hele artiklen her.

”Først til verdens ende” bliver sendt hver mandag klokken 20:00 på TV 2 og på TV 2 Play.

Læs mere om: