14. aug. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

De vandt Vild med dans sammen: Nu skal de konkurrere mod hinanden

Silas Holst og Jakob Fauerby i ”Vild med dans”.
Silas Holst og Jakob Fauerby i ”Vild med dans”.
Foto: Hanne Juul
Silas Holst og Jakob Fauerby er vant til at samarbejde, men nu skal de konkurrere mod hinanden.

I 2019 tog Silas Holst og Jakob Fauerby førstepladsen og ”Vild med dans”-trofæet, da de vandt seernes hjerter med deres flotte danse i det populære TV 2-program.

Og nu skal ”Vild med dans”-vinderne dyste sammen igen – men denne gang med andre makkere.

Lørdag aften deltager Silas Holst og Jakob Fauerby nemlig i TV 2-programmet ”En vej ud”, der handler om, at to hold bliver lukket inde i et såkaldt escape room, og ved at løse gåder og finde ledetråde skal de så finde en vej ud igen.

Silas Holst er på hold med Mille Gori, som han også sad i dommerpanelet med i ”Den vildeste danser”, og Jakob Fauerby skal arbejde sammen med skuespilleren Lisbeth Wulff.

De to hold bliver sendt ind på et hjemsøgt børneværelse for at finde en lille piges dukke, og det skaber både masser af uhygge og sjove situationer.

”En vej ud” med Silas Holst, Mille Gori, Jakob Fauerby og Lisbeth Wulff bliver sendt på TV 2 den 14. august kl. 20.

https://imgix.billedbladet.dk/6dbea833-479f-4c8d-aecd-6a8d4e39fec8_1_0.jpg
De to deltagerhold sammen med ”En vej ud”-værterne, Anders Breinholt og Neel Rønholt.
Foto: Per Arnesen / TV 2

Læs mere om: