25. feb. 2019
Af Lisbeth Grube

Den unge stjerne i Badehotellet: Sådan er det at spille Vera

Julie Brochorst Andersen som Vera.
Julie Brochorst Andersen som Vera.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
25-årige Julie Brochorst Andersen er begejstret for rollen som nørdede Vera i ”Badehotellet”.

I flere sæsoner af ”Badehotellet” så man intet til Madsens yngste datter, Vera - men i denne sæson har hun i høj grad gjort comeback i TV 2-serien. Den nørdede og stille Vera har fået en central rolle som modig hjælper for den illegale flygtning, Robert.

Skuespilleren bag Vera er 25-årige Julie Brochorst Andersen, som er ovenud lykkelig for rollen som Vera og at være en del af ”Badehotellet”.

- Vera er en anderledes pige, som går sine egne veje og gør, hvad hun synes, er rigtigt. Og så er hun ligeglad med, hvad andre tænker. Det kan jeg godt li’, fastslår Julie Brochorst Andersen.

Minder om Vera

Privat er hun fuldstændig på bølgelængde med Vera, der studerer på universitet og er lidt en nørd.

- Jeg læser også på universitet, hvor jeg læser dansk. Jeg elsker det. På den måde minder jeg meget om Vera. Jeg kan godt lide at sidde og skrive og nørde med sætninger, og jeg kan rigtig godt li’ at læse, fortæller Julie.

- Jeg synes, det er spændende at have studiet i min hverdag, og det er en god kontrast til mit skuespil. Jeg prioriterer simpelthen at gøre det, der gør mig glad, siger hun.

Julie Brochorst Andersen har spillet skuespil i 10 år og er mor til etårige Alberte.

Læs interviewet med Julie i BILLED-BLADET nr. 8, der er på gaden nu.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_8-2019.jpg

Læs mere om: