11. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Denne person ringede Tine Gøtzsche til som det første, da hun røg ud af Forræder

Tine Gøtzsche.
Tine Gøtzsche.
Foto: TV 2
Da tv-værten Tine Gøtzsche var blevet stemt ud af ”Forræder” lige inden finalen, ringede hun til en helt bestemt person.

Mange fans sad hjemme i stuerne heppede på Tine Gøtzsche i ”Forræder”, men fredag den 8. september måtte hun forlade TV 2-programmet lige inden finalen.

Den 56-årige tv-vært blev udvist og afslørede for de andre deltagere, at hun ganske rigtigt var forræder.

Nu afslører Tine Gøtzsche, hvem hun ringede til som det første, da hun var blevet stemt ud.

Og det var ikke hendes kæreste eller søn, men derimod en af hendes tidligere sammensvorne i ”Forræder”.

Tine Gøtzsche fortæller til TV 2, at da hun sad i bilen på hjem fra Sydfyn, greb hun telefonen og ringede til Mette Blomsterberg.

Hun valgte selv Mette Blomsterberg som medforræder i afsnit 2, men allerede i afsnit 4 blev konditoren udvist af de andre deltagere.

Tine Gøtzsche havde brug for at læsse af og fortælle Mette Blomsterberg, hvad der var sket, siden hun havde forladt optagelserne.

Tv-værten fortsatte dog med at ringe til tidligere ”Forræder”-deltagere, da hun var kommet hjem.

- Jeg lå i min seng og ringede til alle dem, jeg havde smidt ud og mistet undervejs. Simpelthen for at fortælle dem, hvad der var sket, og at det var mig, der gjorde det. At det var min skyld, det hele, siger Tine Gøtzsche til TV 2.

Læs mere om: