20. sep. 2017
Af Karina Didriksen

Dennis Ritter i sorg: Har mistet sin far

Dennis Ritter.
Dennis Ritter.
Foto: Birger Storm
TV 2-værten Dennis Ritter er i dyb sorg over, at hans far er død efter kort tids sygdom.

Cykelkommentatoren Dennis Ritter er i dyb sorg. Han har mistet sin far efter en kort kamp mod kræften.

- Tidligt lørdag morgen faldt et af de største træer i skoven. Min og Carstens far, pigernes farfar og Mortens svigerfar sov stille ind i døden efter en sommer med svær sygdom, skriver Dennis Ritter i et Facebook-opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

- Den forbandede kræft tog endnu et menneske fra os, tilføjer han.

Håber, at far ser med

Den 45-årige TV 2-vært deler interessen for sport med sin storebror Carsten, der også er journalist, og deres far fulgte sønnernes karrierer tæt.

- Han var stolt, når jeg eller Carsten kommenterede sport i TV og radio. Alt hvad jeg kommenterer i fremtiden, vil jeg gøre for ham. Og jeg vil bilde mig ind, at han ser med – et eller andet sted fra, siger Dennis Ritter i Facebook-opslaget.

Han forklarer, at hans far blev ramt af kræft sidst på foråret, og det viste sig hurtigt, at der ikke var noget at gøre. Sygdommen var for fremskreden.

Mere om: