1. okt. 2010
Af af Helle Skram de Fries og Thomas Flindt
Dennis Ritter til Vild med dans: Tag mig!
Dennis Ritter
Foto: Niels S. Andersn
Dennis Ritter ankom til Vild med dans-studiet på tredje liveshow for at heppe på cykelrytteren Michael Rasmussen.
Men hvis du spørger ham, så kunne det sagtens være ham selv, der kastede sig frygtløst ud på dansegulvet.
- Jeg elsker at danse og ville vildt gerne lære det rigtigt. Hvis jeg bliver spurgt om at deltage i Vild med dans, siger jeg ja, siger Dennis Ritter til BILLED-BLADET.
Med sig havde han eks-fodboldspiller Martin Laursen, der støtter Allan Nielsen. Han var dog ikke lige så begejstret for alt det der "danse-halløj".
- Det er et godt show, men jeg vil ikke selv være med. Jeg er blevet spurgt, men har sagt nej, fortæller den pensionerede landsholdsspiller. Han lever dog stadig for fodbolden, og gør den som fodboldkommentator og ekspert.