Derfor danser Sara Bro i Marianne Eihilts kjole

Sara Bro.
Foto: Hanne Juul
Den røde frynsekjole, Sara Bro har på i ”Vild med dans” program 7, har tidligere været båret af dansedommer Marianne Eihilt.
Nemlig tilbage i 2013, hvor Marianne Eihilt havde kjolen på i en samba.
Faktisk var Marianne Eihilt slet ikke deltager i ”Vild med dans” sæson 13.
En ekstra med på dansegulvet
Men i et af programmerne dansede parrene trio-dans, hvor de måtte invitere en ekstra med på dansegulvet.
Her valgte parret Uffe Holm og Karina Frimodt at have Marianne Eihilt med i en forrygende samba.

Foto: Hanne Juul
Kom i finalen
Sæson 13 er stadig den sæson, hvor professionelle Karina Frimodt er nået længst.
Hun og Uffe Holm kom nemlig i finalen, hvor de fik en flot andenplads, mens Mie Skov og Mads Vad tog sejren.
Udelukkende genbrug
Radioværten Sara Bro har fra starten af sæson 2020 besluttet udelukkende af danse i genbrugskjoler.
I program seks, fredag 6. november, dansede hun slowfox i den kjole, Sarah Mahfoud havde på, da hun i 2016 dansede slowfox og senere vandt ”Vild med dans”-trofæet sammen med Morten Kjeldgaard.

Foto: Hanne Juul
Gensyn med frynsekjolen
På fredag bliver der så gensyn med Marianne Eihilts røde frynsekjole.

Foto: Hanne Juul
Sara Bro skal ikke danse samba, men har kjolen på, når hun danser cha-cha-cha med Morten Kjeldgaard.
Læs den store ”Vild med dans”-reportage i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag 12. november.
Seneste nyt

Skøn aften på Fredensborg: Gæsterne ankommer ...

Fra kongehusets egen kamerarulle: Pletskud fra ...

Derfor er der alligevel ikke otte par med i ...

Designede den selv: Særlig rustvogn skal transportere ...

Se videoen: Sådan blev dronning Margrethe fejret

Har Jacob Risgaard en favorit blandt løverne?
Fra forsiden