8. sep. 2020
Af Karina Didriksen

Derfor danser Silas Holst med en kvinde i år

Silas Holst
Silas Holst
Foto: Hanne Juul
Danseren Silas Holst vandt i 2019 ”Vild med dans” med partneren Jakob Fauerby, men i år skal han danne par med skuespilleren Nukâka Coster-Waldau.

Sidste år dansede Silas Holst sig hele vejen til finalen med dansepartneren Jakob Fauerby og vandt det eftertragtede trofæ.

Det var første gang i ”Vild med dans”-historien, at to mænd dansede sammen, men i år bliver det anderledes. Denne gang skal Silas Holst nemlig danse med en kvinde, skuespilleren Nukâka Coster-Waldau, og det er der en helt simpel årsag til.

- Der er ikke nogen, som har ønsket at danse med en af samme køn i år, siger TV 2’s underholdningsredaktør Thomas Ströbech til BILLED-BLADET.

Handler om nydansernes behov

Der er også en anden grund til, at der ikke er to af samme køn, som skal danse sammen i år.

- Det handler også om de nydansere, vi vælger, og deres behov, og hvem de er. Det behøver ikke at være en ting, at to af samme køn skal danse sammen, forklarer Thomas Ströbech.

Den 17. sæson af ”Vild med dans” har premiere på TV 2 fredag den 2. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/20191122_hjp2471.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: